Kildekritisk analyse

Før andelsmejerier var det smør, der blev produceret af meget lav kvalitet. Det var egentlig bare et biprodukt, som blev fremstillet ad fløden fra gården. Dette smør blev solgt til købmanden i byen, som blandede det med andre gårdes små smørmængder. Dette smør gik under betegnelsen bøndersmør. På herregårdene blev smørret fremstillet lidt mere professionelt, og hygiejnen var derfor også langt bedre. Det såkaldte herregårdssmør var 50% dyre end bøndersmørret. Det var en købmand fra Århus, som kraftigt opfordrede bønderne til at samarbejde om at løfte kvaliteten på smørret. Denne købmand mente i 1874, at hver by burde have et fællesmejeri, men han viste godt at det ville blive en lang proces. 

Men i 1882 blev det første andelsmejeri oprettet i Hjedding. 

Den valgte kilde er " Kontrakt for Strelluf Andelsmejeri 1883". Strellufs andelsmejeri blev grundlagt Vestjylland den 12. januar 1883 og var dermed et af de første andelsmejerier i Danmark. I slutningen af 1880'erne blev andelsmejerierne en del af det danske mejerisystem. Andelsmejerierne blev hurtigt den dominerede mejeriform. Før andelsmejerierne blev mejeriprodukterne fremstillet derhjemme eller på et fællesmejeri. Et fællesmejeri opkøbte mælken fra leverandørerne, men det gav ikke landmændene gode betingelser. Man oprettede andelsmejerierne, fordi de opfindelser som skulle skabe billigere og bedre produkter. Det var mælkeproducenterne, som i fælleskab oprettede og ejede mejerierne. Det var med til at sikre, at også små landbrug kunne producere kvalitets mejeriprodukter og kunne få en højere pris for deres produkt. Andelsbevægelsen spredte sig siden til andre dele af landbruget, blandt andet i form af andelsslagterier. Omkring år 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark. Kontrakten for Strelluf Andelsmejeri er inspireret af kontrakten fra Hjedding Andelsmejeri (1882). Dog adskiller den sig på visse punkter fra den. Bl.a. er bestemmelserne vedrørende hygiejne, god opførsel på mejeriet og visse fodringsprincipper mere udførligt beskrevet i kontrakten fra Strelluf Andelsmejeri. Sætninger som: Der måtte ikke fordres med mugne ærter, og det var ikke tilladt at malke med våde finger eller rører i gødningen under malkningen. Det var heller ikke tilladt at spille kort, eller andet upassende på mejeriet. Disse regler bidrager til et tidsbillede af 1880’ernes landbrugssamfund.

Kilden giver os et billede af, hvordan landbruget udviklede sig i under industrialiseringen. Udviklingen af maskiner gjorde arbejdet meget mere effektivt, hvilket gav mulighed for en større produktion, og ikke mindste også en bedre produktion. Der blev stillet nogle regler op af andelsbevægelsen, som skulle efterfølges. Men andelsbevægelse skilte sig udfra den ellers så tyranniske industrialisering, da der ingen egentlig ledelse var. Alle deltagere havde lige stor indflydelse, uanset hvor meget mælk de leverede. Andelsmejerierne stillede krav til mælken og det gjorde at bønderne blev mere bevidste om hygiejne. Fra 1870-1914 blev landbrugsproduktionens værdi fordoblet, og det var bønderne som stod for denne udvikling. 

Fremkomsten af andelsmejerier betød, at bønderne blev mere bevidste om kvalitet og hygiejne. Opfindelserne af nye maskiner gjorde produktionen meget bedre og ikke mindst meget effektiv. Intensiveringen betød, at der var efterspørgelse på arbejdskraft. Det betød, at antallet af husmænd voksede stærkt i årene mellem 1870- 1905. Andelsbevægelsen betød også, at husmændene var langt bedre stillet end før. Der skete altså en markant ændring af landbruget i denne periode. 

Lavet af: Line