Arbejdernes arbejdsvilkår

Arbejdernes arbejdsvilkår var meget ringe under industrialiseringen i Danmark. Arbejderne led under urimelige forhold, hvilket kommer til udtryk i kilderne, "En kvinder fortæller i 1927" og "28. oktober 1871: læserbrev i Socialisten".


Arbejdet på fabrikkerne havde en anden karakter end det traditionelle arbejde i landbruget. Arbejdet var ensformigt, og arbejderen måtte indordne sig under nogle bestemte regler, som arbejdsgiveren havde lagt for arbejdspladsen. Arbejderne var derfor underlagt en stram disciplin og overtrædelser straffedes som regel med bøder eller afskedigelse. I nogle industrier var næsten alle arbejderne ufaglærte, der uden megen oplæring kunne sættes ind i produktionen. Arbejdstiden var lang. En typisk arbejdsdag lød på kl. 6 morgen til kl. 6 aften. Arbejdernes lønniveau var meget forskelligt. I almindelighed levede en arbejderfamilie lige over fattigdomsgrænsen og var afhængig af, at både hustruen og børnene arbejdede.

Kilderne giver det samme billede af arbejdernes arbejdsvilkår som det læste materiale. I kilden "En kvinde fortæller i 1927" hører vi om en familie, som er flyttet til landet, fordi der skulle være flere penge at tjene, men selvom faren sled og slæbte hver dag levede familien i fattigdom. Selv moren i familien måtte arbejde. Moren hjalp til med forarbejdet til vævningen. I 1868 tager faren til Horsens og får arbejde med det samme på en Crome og Goldschmidt fabrik, for det var ikke nødvendigt for fabrikkerne at have udlærte fagfolk. På fabrikken var arbejdsdagen kun fra 6 morgen til 6 aften. Arbejdsdagen på landbruget var meget længere. Kvinden fortæller, at arbejdet på fabrikkerne var det rene barnemad i forhold til vævningen. Mange opgav endda deres egentlige fag, for arbejdet på fabrikkerne. Grunden til det var, at arbejdstiden var kortere og der var flere penge at tjene. Børnene kom også til at arbejde på fabrikken. Hele familien i kilden får efterhånden arbejde på fabrikken. Kvinden selv bliver kort til efter deres flytning sendt ud og tjene. Så som sagt tidligere er denne kilde et rigtig godt billede på hvordan en arbejders hverdag så ud og det var bogstaveligtalt hver eneste dag. 

I den anden kilde "28. oktober 1871: læserbrev i Socialisten" hører vi lidt mere om, hvordan arbejderne egentlig blev behandlet af deres arbejdsgivere. Den foregående kilde handlede mere om hvor meget og hvem der måtte arbejde for at holde en familien over fattigdomsgrænsen. I artiklen bliver arbejdsgiverne beskrevet som værende slaviske og tyranniske. Historien som fortælles i artiklen er fra en Crome og Goldschmidts fabrik, hvor flere af arbejderne måtte leve af kun 4 mark om dagen. Det var også forventet af arbejderne, at de skulle være taknemlige for den meget ringe løn. I kilden hører vi også om, at næsten alle arbejdere blev jaget væk fra fabrikken bare fordi de ønskede at få dagløn om søndagen. Man skulle nemlig dag og nat hvis man bare ville tjene 5 rigsdaler om ugen, som idag ville svare til 10 kr. Mange arbejdere kom i gennem hverdagen ved at fortælle sig selv, at der var mange andre, som havde det meget værre end dem. Nogle brugte snapsen til at glemme de forfærdelige forhold som de måtte indfinde sig under. Arbejdsgiveren retfærdiggjorde deres slaveri med, at de kun drev deres fabrik så staklerne kunne få føde. Kilden fortæller altså hvor dårlige arbejdsvilkår arbejderne havde det under industrialiseringen. 

Lavet af: Lene, Nanna og Line