De Radikale ønskede at bevare det markedsøkonomiske system, medens Socialdemokraterne arbejdede for et socialistisk samfund med fælleseje af produktionsmidlerne. I den praktiske politikl kunne de dog godt finde sammen om reformer, der var til fordel for den almindelige, jævne befolkning.
Det Radikale Venstre dannede regering 1909-10 og igen 1913-20, støttet af socialdemokratiet. Det blev derfor under radikal ledelse, at den længe ventede demokratiske ændring af Grundloven blev gennemført. Ved denne ændring af grundloven var der tale om et typisk kompromis, hvor alle partierne havde opnået noget.
En ny valglov i 1920 indførte den kendte udjævningsordning med nye tillægsmandater, og som følge heraf fik det nye Konservative Folkeparti en meget stærkere position i Folketinget. Valgdeltagelsen steg til ca. 80 pct. Det styrkede parlamentarismen, at den forsamling, der skulle afgøre, hvilken regering der blev udnævnt, hvilede på en så bred vælgerbasis.
Siden 1849 var demokratiseringen skredet fremad. Kredsen af vælgere var blevet mere end tredoblet, valgdeltagelsen var steget, partierne var blevet fastere organiserede, og de repræsenterede mere entydigt en tidligere hver sin befolkingsgruppe. Parlamentarismen betød, at vælgerne i højere grad var med til at afgøre, hvilken regering der skulle dannes. På den baggrund kan man godt sige, at demokratiet nu var realiseret.
Lene 3.z
Ingen kommentarer:
Send en kommentar